Supportmedarbejdere
CM Network A/S søger lige nu engagerede og positive supportmedarbejdere til vores internationale reward-websites PointShop og PointBlog. Med over 7 millioner medlemmer modtager vi hver måned flere tusinde skriftlige support henvendelser - dem har vi brug for din hjælp til at besvare!
Vi opererer i ti lande, og vi søger derfor lige nu en medarbejder med gode skriftlige sprogkundskaber til at arbejde på vores hovedkontor i Aalborg. Jo flere sprog du kan på højt niveau, desto mere kommer du i betragtning til stillingen.
Dine opgaver bliver at besvare skriftlige kundehenvendelser vedrørende PointShop og PointBlog, herunder rådgivning, support og grundlæggende problemløsninger.
Vi søger medarbejdere:
- Der ud over dansk og engelsk også er skriftligt velformuleret på et eller flere af følgende sprog: fransk, italiensk, tysk, spansk, hollandsk og finsk.
- Der har gode kommunikative evner og gerne har erfaring med kundekontakt fra tidligere jobs.
- Der kan håndtere alle slags henvendelser og sætter en dyd i at yde en ekstra god service
- Der ser løsninger frem for problemer
- Der er vant til at bruge IT og har nemt ved at sætte sig ind i nye systemer
- Der er over 18 år
Vi tilbyder dig:
- Et spændende arbejdsmiljø i lokaler placeret centralt i Aalborg ved Havnefronten
- Fleksible arbejdstider - du bestemmer selv, hvornår du vil arbejde
- Høje lønninger uden loft (betaling baseret på din arbejdsindsats)
- Muligheden for at være en del af et ungt, dynamisk og internationalt team
- En unik chance for at lære internetbranchen at kende indefra
- En grundig oplæring for at give dig de bedste præmisser for at løse dine arbejdsopgaver
- Arbejdsuge på op til 20 timer