Vigtige datoer i 2012 - er din kalender opdateret?

6. marts 2012


Som det nok allerede er tydeligt gennem de mange aktiviteter fra vores side, så er 2012 allerede et utroligt travlt år, og det bliver ikke mindre travlt i de resterende 10 måneder - tværtimod! På programmet er der dog også en lang række særlige dage, der er markeret ekstra tydeligt i vores kalender. Er de også det i din? Vi vil i hvert fald gerne se dig!

D. 9. marts står den på Foredragsfredag. Denne gang med Chris MacDonald, og der er ved at være fuldt hus. Læs mere om foredraget her.

D. 1. april er der som altid lagt op til diverse ekstra gode historier. Selvom det i år er en søndag, så kan vi vist allerede godt love, at der bliver noget at holde øje med i Point-universet!

D. 11. maj går det løs med nok en Foredragsfredag, når iværksættersuccesen Christina Hembo kigger forbi. Det bliver en ualmindeligt interessant eftermiddag med en af nyere tids bedste danske iværksætterhistorier. Christina har vundet hhv. Årets Kvindelige Iværksætter i 2008 og Årets Væksteventyr i 2009. Tilmeld dig foredraget her.

D. 26. maj er årets største festdag i Aalborg - Karneval i Aalborg løber af stablen! I år er det overordnede tema Verden på Hovedet, og vi er allerede godt i gang med at forberede vores sjette deltagelse i optoget med Hjertebanken.dks Love Wagon. Følg vores vogn på dagen, så garanterer vi en fest, der slår de 5 foregående ;-)

Når Karneval i Aalborg afholdes d. 26. maj bliver det for 6. år i træk med lækre rytmer fra Hjertebankens Love Wagon!


D. 4. august byder vi i samarbejde med Aalborg Event Company inden for til Aalborgs allerførste Beach Party, når Aalborg havnefront forvandles om til en kæmpe sandstrand og Limfjorden lægger bølger til en lang række sjove aktiviteter. Om aftenen er Restaurant Fusion værter ved en eksklusiv VIP middag. Kom og vær med til at skabe en ny tradition i Aalborg!

D. 10. august kommer det til at flyde med provokationer, kontroversielle observationer og masser af inspiration til vores selvopfattelse. Den professionelle blærerøv Mads Christensen er på programmet til endnu en Foredragsfredag! Kom og hør blærerøvens verdenssyn - tilmeld dig her.

D. 12. oktober skal vi virkeligt lære at arbejde bedre sammen med vores kollegaer og for den sags skyld også vores samarbejdspartnere. Nok en gang byder vi inden for til Foredragsfredag og denne gang er det damelandsholdstræneren i håndbold, Jan Pytlick, der fra scenen på kontoret vil inspirere! Tilmelding sker her.

Dette er naturligvis blot nogle af de vigtige datoer i år 2012, men det er i hvert fald alle sammen datoer, hvor vi gerne vil se vores samarbejdspartnere. Så sæt da lige et par krydser i kalenderen og så ses vi... 

Har du noteret alle de vigtige datoer i din kalender?


Kunne du tænke dig at få vores nyheder direkte i din inbox? Tilmeld dig her:


Kontakt os i dag!

Har du spørgsmål kan du altid kontakte os per telefon eller e-mail:


Kundeservice

Telefon: +45 36 94 63 35


Administration

Telefon (9-15): +45 98 11 64 50



Husk at "Synes godt om" vores Facebook side:

Følg os på Facebook