God tur, Martin!
21. august 2012
I går sendte vi Martin Kaasgaard afsted til Dubai, hvor han fremover vil besidde stillingen som Administrerende Direktør for PointPay Ltd. Martin havde første arbejdsdag den 1. august her i Aalborg. Han er nu helt klar til at tage hul på opgaven efter små tre uger på Aalborg-kontoret, hvor han har lært CM Network at kende og ikke mindst sat sig helt ind i opgaven, der venter i Dubai.
På de få uger vi allerede har haft Martin i folden, har vi virkeligt kunne se hvor engageret, målrettet og grundigt han går til opgaverne. Således har hans arbejde allerede kastet de første positive resultater af sig! Derfor ser vi meget frem til at følge arbejdet med PointPay - naturligvis gennem fast kontakt med afdelingen i Dubai. Vi er sikre på, at vi i Martin har fundet den helt rette mand til at varetage denne stilling, der har været utroligt vigtig for såvel PointPay Ltd. som resten af Point-universet.
Martin har taget hele familien med kone og to børn med til Dubai, hvor de fremover vil være bosat. Fra alle på Aalborg-kontoret skal der lyde et "bon voyage" til dem alle.
