Ny ansat: Sahra Vistisen Rahal - direkte på E-Commerce i Paris

26. september 2012


For nylig gik vores franske Country Manager i PointShop A/S, Jette Olsen, på barselsorlov, og i den forbindelse har vi budt velkommen til Sahra Vistisen Rahal, der er ansat som barselsvikar for Jette. Sahra er ikke ukendt for virksomheden - hun har således været ansat som deltidssupporter siden januar 2011, og hun har derfor allerede indgående kendskab til såvel koncepterne som arbejdsgangene her på kontoret.

Sahra, 25 år og bosat i Aalborg, er har en bachelor i Fransk og International Virksomhedskommunikation fra 2010 og er ved at færdiggøre en kandidat i Kultur, Kommunikation og Globalisering med speciale i Marked og Forbrug. Dertil kommer, at Sahra har fransk familie og generelt har interesse i det franske. Dette kombineret med en meget tilfredsstillende periode som supporter gør, at vi er helt overbeviste om, at Sahra er den helt rette til at varetage det franske marked under Jettes barselsperiode.

Sahra kan kontaktes på sar@cmnetwork.dk.

Ilddåb på E-Commerce Paris 2012

Under én uge efter Sahra påbegyndte arbejdet som Country Manager, blev hun kastet i ilden til den store messe E-Commerce Paris 2012, som vi endnu engang deltog i. Foruden Sahra var også Thomas Kock repræsenteret. Messen er altid et fantastisk talerør over for vores mange - særligt franske - samarbejdspartnere, der er tilstede på messen og i år var ingen undtagelse! Mange gode og interessante møder, der bestemt lover godt for fremtiden.

Samtidig var messen også en oplagt mulighed for Sahra for lynhurtigt at blive bekendt med sine mange nye kontaktpersoner. Som vi alle ved, så er onlinebranchen altid endnu nemmere at finde rundt i, når man har sat ansigt på hinanden og tilmed får opbygget en offline relation. Messen var naturligvis en udfordring som helt ny i branchen, men Sahra kunne næppe få en mere effektiv introduktion til terminologien, fremgangsmåderne og samarbejdspartnerne. Hun er nu helt klar til at fortsætte arbejdet fra kontoret med masser af blod på tanden!


E-Commerce Paris er efterhånden fast inventar i PointShops kalender - en fantastisk messe!


Kunne du tænke dig at få vores nyheder direkte i din inbox? Tilmeld dig her:


Kontakt os i dag!

Har du spørgsmål kan du altid kontakte os per telefon eller e-mail:


Kundeservice

Telefon: +45 36 94 63 35


Administration

Telefon (9-15): +45 98 11 64 50



Husk at "Synes godt om" vores Facebook side:

Følg os på Facebook