Vi søger to nye kollegaer hurtigst muligt
10. oktober 2012
Da to af vores nuværende medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer inden for den nærmeste fremtid, står vi over for at ansætte to nye, kompetente medarbejdere.
Forbrugerpost ApS - Logistik og driftsmedarbejder
Hos Forbrugerpost ApS har Business Manager Cate Sørensen besluttet at dedikere sin tid 100 % til sit eget firma, og vi ønsker hende i den sammenhæng stort held og lykke. Hun efterlader dog et par store sko, der skal udfyldes, og derfor søger vi en Logistik og Driftsmedarbejder, der samtidig vil fungere som daglig leder for Forbrugerpost ApS. Da stillingen har mange aspekter, så stiller vi åbenlyst store krav til ansøgere - særligt forventer vi, at du:
- Kan formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- Har erfaring med Microsoft Office (særligt outlook og excel)
- Har en vis erfaring med logistik og evt. kundesupport
- Kan arbejde selvstændigt og have mange bolde i luften
CM Network A/S - System administrator med kodeindsigt
Nick Malik Andersen har ligeledes besluttet at søge nye udfordringer og det sker hos konXion ApS, hvor Nick vil fungere som programmør af Facebook-applikationer - de samme evner, der i sin tid bragte Nick til CM Network A/S. Han har dog løbende påtaget sig flere og flere opgaver, og han efterlader nu en essentiel stilling for virksomheden, hvorfor vi søger en utroligt dygtig Systemadministrator med indgående kodekendskab. I denne stilling vil du få det overordnede ansvar for driften og udviklingen af hele vores system arkitektur og kontorets mange IT-løsninger.
Opgaverne spænder over alt fra intern opsætning af systemer til ansvaret for hele vores serverpark. Derfor stiller vi store krav til dig, din person og dine færdigheder, hvor nøgleord som selvstændighed og proaktivitet vægtes højt. I dit arbejde vil du blandt andet beskæftige dig med:
- System administrator med kodeindsigt
- Virtualisering (VMWare)
- Mail udsending herunder Postfix, SPF, DKIM, DMARC, bouncehåndtering og feedback loops
- Backup håndtering
- Netværk administration
Passer du eller en, du kender, til en af disse stillinger? Så håber vi at høre fra jer! Vi glæder os til at byde to nye medarbejdere velkommen til CM Network familien.
