Vi søger 3 nye kollegaer!
25. oktober 2012
Så er vi igen på banen med nye stillingsopslag, og denne gang er det tre vidt forskellige stillinger, vi søger. PointDeal.dk er under én måned gammel, men allerede nu søger vi såvel en Daglig Leder som en Forretningsudvikler til at fortsætte arbejdet med siden, der inden længe lanceres i alle vores lande. Samtidig søger vi en CTO til CM Network A/S, der kan holde styr på og fremtidssikre vores mange IT-løsninger, så de kan holde til den fortsatte vækst!
Daglig Leder til PointDeal A/S
PointDeal er lanceret og nu begynder arbejdet med daglig drift og videreudvikling af siden. I den forbindelse får vi brug for en til at lede dette arbejde med webshoppen, der tilbyder nogle af markedets bedste priser og samtidig belønner forbrugerne med point til PointShop, når de handler på webshoppen.
Som Daglig Leder vil du have det overordnede ansvar for selskabets udvikling, og du vil således indgå i et lederteam af de andre daglige ledere i CM Networks virksomheder. Vi har naturligvis både mange og høje krav til den rette kandidat - vi forventer således, at du:
- har stor erfaring med online markedsføring og har generel forståelse for arbejdet med hjemmesider
- gerne har erfaring med drift af webshops
- taler og skriver flydende på minimum dansk og engelsk
- er struktueret, udadvendt og besidder en god forretningssans
Forretningsudvikler til PointDeal A/S:
Foruden en Daglig Leder søger vi også en forretningsudvikler til teamet omkring PointDeal. Foruden at assistere den daglige leders i sit arbejde, så byder stillingen også på en række selvstændige ansvarsområder, hvilke naturligvis er med særligt fokus på udviklingen af sitets mange aspekter. Derudover vil arbejdet byde på kontakt til de mange internationale samarbejdspartnere samt opsøgende arbejde for at lukke nye aftaler.
Foruden de kvalifikationer vi søger til den daglige leder, så forestiller vi os også, at du:
- har erfaring med arbejde på sociale medier - herunder særligt Facebook
- besidder en god forretningssans
CTO søges til CM Network A/S
Da vores nuværende CTO har besluttet at søge nye udfordringer pr. 1. december 2012, så søger vi en ny, dygtig CTO til CM Network A/S. Som CTO har du overblikket over vores IT-løsninger, og du vil få ansvaret for vedligeholde og skabe nye systemer, der er bæredygtige såvel økonomisk som driftsmæssigt. Du vil ligeledes stå med ansvaret for flere forretningskritiske systemer og udviklingen af fremtidige systemer af denne art. Derudover er du en stor motivator for dit team, og du går forrest med stor forståelse for både software og hardware.
Da vores nuværende CTO efterlader nogle store sko at udfylde, så har vi rigtigt store krav til ansøgere, og den helt rette kandidat har bl.a.:
- stor erfaring med databaser og optimering heraf samt opsætning af servere
- indgående kodeerfaring med garanti for høj kodestandard
- evnerne til at kommunikere og skabe resultater i samarbejde med outsourcede udviklere
- erfaring med forhandling og indhentning af IT-tilbud

Var ingen af disse stillingsopslag noget for dig? Så hold et vågent øje med cmnetwork.dk/job, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook/cmnetworkas! Så er du altid opdateret med de nyeste stillinger hos CM Network A/S.


